I søndags blev jeg kontaktet af Clem Robinson fra Australien, han mente bestemt at min morfar Hans Ludvig Larsen var far til hans kones farfar, det troede jeg nu ikke først på, for jeg havde jo fundet den søn som vi vidste eksisterede, jeg har nu fundet bevis for at der er tre halvbrødre til min mor og onkel. Se vedlagte pdf 🙂 hans ludvig larsen – 1ste og 2den sønner uden for ægteskab hans ludvig larsen – 3die søn uden for ægteskab
Forfatterarkiv: Kruse
Oversigt over min mormor adelige aner tilføjet
Kan ses under fanen ‘Min mormor’ 🙂 her går min slægt tilbage til Tip20 i år 1280
Endelig har jeg fået de to foreløbigt sidste hæfter klar til min hjemmeside.
Min morfars anehæfter
Søren Andersen og Mette Christensdatter, ane 12 og 13 fra Øster Brønderslev
Anders Eriksen Nejst og Mette Christensdatter ane nr. 14 og 15 fra Knøsen i Albæk og Hønborg i Dronninglund.
Min morfars aner fra 2 til 15 er jeg ved at samle i én bog, er ved at lave indeks med mere, og det tager lidt tid. Jeg kan se at bogen bliver på omkring 400 sider – har jo ikke prøvet at udgive en ægte bog – så der er meget man skal sætte sig ind i, men det er spændende at se om det bliver godt.
Mangler også en ide til hvad jeg skal kalde bogen 🙂
Norske on-line kurser i gotisk
Har fundet/genfundet norske kurser i gotisk. Rigtig god måde at øve på. Start med de tekster der har sværhedsgrad 1 og som er nyest. Mange af teksterne er på dansk.
Genvej kan findes under ‘Tips og links’
Håber I alle har haft en god jul og at I må få et fantastisk nytår.
Nu gratis kursus via mail
Jeg kan tilbyde hjælp via mail – så behøver du ikke at bo i nærheden – både kursus, læsehjælp med mere – indtil videre gratis, men du kan stadig møde op hos mig, så kom frit frem og vælg selv hvilke dage du kunne tænke dig at bruge på at lære lidt om slægtsforskning,
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, efterår 2017. Fra 19.00 til 21.00.
Stadig kun 75 kr, Inkl. kaffe/te og brød, for 2 timers undervisning. (hjælp via mail -gratis)
Du bestemmer hvad vi skal gennemgå, og er du gået i stå, så har jeg garanteret et eller andet godt fif, til hvordan du kommer videre.
Hold i slægtsforskning – opstartes efter behov i foråret 2017
Kom frit frem og vælg selv hvilke dage du kunne tænke dig at bruge på at lære lidt om slægtsforskning, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, her i foråret 2017. Fra 19.00 til 21.00.
Stadig kun 75 kr, Inkl. kaffe/te og brød, for 2 timers undervisning.
Du bestemmer hvad vi skal gennemgå, og er du gået i stå, så har jeg garanteret et eller andet godt fif, til hvordan du kommer videre.
Nyttig hjemmeside angående kirker i Aalborg stift
Dejligt med lidt juleferie, så jeg kunne komme lidt videre med min slægt.
Faldt over denne hjemmeside med Aalborg stifts kirker og kirkernes historie, vildt spændende og man kan få lov til at bruge billederne, hvis man spørger Niels Clemmensen, som er den der har lavet materialet. Billederne på siden kan bruges hvis de skal genbruges på nettet, men opløsningen er ikke helt god nok til printet materiale, men dem kan man så bestille hos Niels. Venlig mand. 🙂
http://aalborgstift.dk/kirker/
Husk at skrive hvor du har fået billederne fra når du bruger dem.
Glædelig jul og godt nytår
Jeg vil ønske jer alle en god jul og et godt nytår.
I januar kommer der nye kursus tider og forhåbentlig bliver jeg færdig med de næste to hæfter om min morfars familie, og så vil jeg i gang med min mors familie, glæder mig.
På gensyn i det nye år 🙂
Venlig hilsen Lisbeth
Misbrug af mit materiale
Ja så skete det også for mig – nogen har lagt mine bøger om min morfars slægt op på en hjemmeside i fuld gengivelse – uden min tilladelse.
Hvordan nogen kan tro at de kan gøre det uden at spørge om lov, er for mig uforståeligt.
Ren tyveri.
Juridisk: Man har ophavsret til sin tekst, også selv om man har publiceret den! Det gælder både publikation i fysisk form og på nettet!
… man må gerne i mindre omfang låne fra andres tekster (så vidt jeg husker er det 10 % af det samlede værk), men så skal man henvise til, hvor man har sin oplysning fra.
Lægdsruller
www.laegdsruller.dk her kan du finde alt du har brug for til lægdsruller, dejlig nem at søge på, mange gode søgebokse – Ind og ud af rullen – Søg lægd – Lægd nummer/navn lægd – Hvem er i rullen – Tommer/cm – og et rigtigt godt EKSEMPEL.
Fantastisk god side – 🙂