Min tipoldemors bror Andreas Svendsen født i Karup 1826, blev viet 27. dec. 1850 i Understed til enkekonen Kirsten Pedersdatter.
Hele familien havde jeg fundet på Family Search https://www.familysearch.org/tree/person/details/KN92-QZB og her var ikke nævnt at Kirsten, havde en ægtemand før Andreas, så det skulle selvfølgelig undersøges.
Starter med at se om jeg kunne finde Kirstens første ægteskab, Kirsten er født i 1828 i Understed, så det var nærliggende at se Understed kirkebog igennem.
Og her fandt jeg hende viet i 1847 til Lars Christian Jensen, Lars er født ca. 1819, der står at han er ungkarl og er gårdmand i Øster Fladholt, som også er i Understed.
Men hvem er hans forældre?
Forsøger at finde ham i folketællingerne for Understed sogn, og finder ham i 1840 i Fladholt
Hjørring, Dronninglund, Understed, Understed, Fladholt, 51, , FT-1840, B5853
Navn: Alder: Status: Erhverv:
Jens Larsen 56 Gift Gårdmand
Johanne Marie Nielsdatter 64 Gift Hans kone
Lars Christian Jensen 21 Ugift Deres søn
Svend Jørgensen 21 Ugift Tjenestekarl
Lars Christian Johansen 16 Ugift Tjenestekarl
Inger Marie Christ. datter 25 Ugift Tjenestepige
Maren Christensdatter 17 Ugift Tjenestepige
I hvert fald så er det ham jeg bruger indtil det modsatte, er bevist. Det er mange gæt involveret i slægtsforskning, men man må så forsøge at bevise det 😊
Her ses hans forældre ud til at være Jens Larsen og Johanne Marie Nielsdatter, nu kan jeg forsøge at finde hans fødsel.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=485138#485138,86040738 opslag 6 pag. 5 Understed sogn hovedbog, fødte mænd 1814-1841. nr. 6
Døbt i kirken: 13. juni 1819, 1. Søndag efter Trinitatis.
Navn: Lars Christian
Forældre: Gaardmand Jens Lauritsen og Johanne Marie Nielsdatter af Fladholt.
Hjemmedåb: 29. April
Faddere: Maren Nielsdatter, Christen Nielsens Hustrue af Bredmose; Inger Marie Andersdatter i Bangsboe Mølle; Ole Madsen, Sønder Knuden; Christen Madsen Fladholt; Chr. Andersen Bangsboe Mølle
Konen introduceret 13. juni
Her hedder hans far Lauritsen, men det er helt normalt for den tid at Larsen/ Laursen/ Lauritsen er det samme, alt efter præsten og kilden man bruger, lidt forvirrende, men noget man hele tiden skal være obs på.
Desuden er der i denne kirkebog ingen dato for fødsel, men det er tæt på 29. april, men kan også være nogle dage før, håbede det evt. kunne være nævnt ved hans konfirmation, men nej desværre ikke.
Så hvad blev der af ham, han må være død inden 1850, altså et kort ægteskab og tilsyneladende uden børn.
Nu har jeg en mulighed for at finde ham i lægdsrullerne, altså det militære arkiv hvor alle værnepligtige mænd blev indskrevet, og når han er født i 1819, så er han indskrevet i 1819 eller i 1820. Jeg gik dog direkte i Hovedrullen for 1821, for jeg fandt ham ikke i 1819.
Og på Lægdsruller.dk er det forholdsvist nemt at finde ham. Siden er for øvrigt lige lavet om, og jeg har lavet en ny vejledning, som jeg snart lægger op på min hjemmeside.
I lægdsrullen 1850 lægd 32, https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16481031#18489,1109367 her står at han skulle være faldet i slaget ved Kolding, men det kan ikke bevises.
Så hvad nu?
Jeg ved ikke så meget om krige, så Google er min bedste ven, kan huske jeg et eller andet sted har set at der findes lister over døde og deltagere i diverse krige.
På statens arkiver finder jeg noget de Slesvigske krige
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/other/other-collection/92 de slesvigske krige
(vidste ikke de varede fra 1848-1850, men sådan bliver jeg hele tiden klogere)
Fandt dette register, del II med navne noteret med efternavne først.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17287952#214779,40562860 Register over døde i krigen 1848-1850 udarbejdet af Robert Lemming:
side 31 i del II
“5.R.B.3.46; Jensen, Lars Christen; Fladholt; År 49 side 87″
Han er altså død i 1849, og så skal jeg finde ham i del I
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17287952#214778,40562695 Register over døde i krigen 1848-1850 udarbejdet af Robert Lemming:
side 87 del I
“5te Reserve-Bataillon.
5.R.B.3.46; Jensen, Lars Christen, Fladholt, menig, falden d. 23-4-49 ved Kolding, begravet (se*4)”
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17287952#214778,40562726 (*4)
“På Thaulov kirkegård: de faldne husarer (kendes ved uniformen); Illerhus, Sønderaaby, Næsborg og Hvaddum af 6. Res.-Bat.; Skydeberg af 5te Bat. (indbragt død); Hansen af 6te Bat.; Fladholt og Alsted af 5te Res.-Bat.”
Taulov kirkebog nævner desværre ikke begravelserne af disse soldater.
Fladholt er hans soldaternavn.
Altså Lars Christian Jensen er død 23. april 1849 og begravet på Taulov kirkegård, desværre ingen ting i kirkebogen og ej heller hans navn på den store mindesten der er sat over de faldne i slaget ved Kolding.
Har forsøgt at finde et skifte på ham, men det er ikke lykkedes.
Men jeg fandt det jeg skulle bruge, godt nok med mange krumspring, og det er jo derfor slægtsforskning tager så lang tid.
Det gør dog ikke noget, man lærer en masse undervejs.
Holder hjernen i gang.
😊
Og Andreas Svendsen og Kirsten Pedersdatters første søn, født i 1851, blev opkaldt efter hendes afdøde mand, og kaldet Lars Christian